Luftbaseret opvarmning

Moderne boliger har ændret forudsætningerne

I en ny, velisoleret bolig er varmetabet fra det enkelte rum begrænset. Samtidig kommer en del af varmen helt naturligt fra mennesker, solindfald, madlavning, belysning og elektriske apparater.

Det betyder, at der kun skal relativt lidt til at påvirke temperaturen i et rum. Og fordi varmen bevæger sig mellem rummene, vil temperaturforskelle også have tendens til at udligne sig. Det er vigtigt, når man ser på kravet om individuel rumtemperaturregulering.

Kravet giver umiddelbart god mening i et traditionelt varmesystem, hvor hvert rum eksempelvis har sin egen radiator eller gulvvarmekreds. Men en ventilationsvarmepumpe fungerer efter et andet princip. Her arbejder ventilation, varmegenvinding og opvarmning sammen som ét samlet system.

Spørgsmålet bliver derfor ikke kun, hvordan hvert rum reguleres separat, men også hvordan den ønskede temperatur og komfort sikres i boligen som helhed.

Og hvad med de koldeste dage?

Det andet centrale forhold handler om varmepumpens størrelse.

DS 469 stiller krav til varmepumpens kapacitet ved lave udetemperaturer. Det kan betyde, at varmepumpen skal dimensioneres efter en situation, som kun udgør en mindre del af dens samlede drift.

Men en varmepumpe skal ikke kun fungere godt på årets koldeste dage. Den skal fungere effektivt gennem hele fyringssæsonen.

Derfor er det relevant at se på den samlede energibalance: Hvor meget af årets varmebehov leverer varmepumpen? Hvor meget supplerende varme er der reelt behov for? Og hvordan fungerer den samlede løsning i praksis?

Det er netop den dokumentation, der kan være vigtig, når en luftbaseret løsning skal vurderes i forhold til DS 469.

Hvad viser erfaringerne fra boligerne?

Teori og beregninger er én ting. Det er mindst lige så interessant at se på, hvad der faktisk sker, når mennesker flytter ind i boligerne.

I to prøvehuse er elforbruget til varmepumpe, eftervarmeflade og el-paneler blevet fulgt over en periode på 11 måneder.

Hus 85

1.952,5 kWh - varmepumpe
144,3 kWh - eftervarmeflade
50,2 kWh - el-panel

Hus 125

2.081,8 kWh - varmepumpe
180,8 kWh - eftervarmeflade
50,9 kWh - el-panel

I begge boliger lå omkring 90–91 % af det registrerede elforbrug til de viste varmekomponenter på varmepumpen, mens el-panelerne stod for cirka 2 %.

Det er interessant, fordi det fortæller noget om den rolle, den direkte elvarme faktisk spiller. Varmepumpen står for langt hovedparten. El-panelerne træder til som supplement.

Det er altså ikke et spørgsmål om at opvarme boligen med el-paneler. De er der til at hjælpe i de situationer, hvor der er behov for ekstra varme.

Hvorfor ikke bare vælge en større varmepumpe?

Det kan umiddelbart virke som den oplagte løsning. Hvis varmepumpen skal kunne klare boligens fulde varmebehov, når det er rigtig koldt udenfor, kan man ganske enkelt vælge en større varmepumpe.

Men større er ikke nødvendigvis bedre. En varmepumpe arbejder langt størstedelen af sin levetid under helt andre forhold end på årets koldeste dage. Dimensioneres den efter den maksimale belastning, kan den derfor blive større end nødvendigt i forhold til den normale drift.

Det er derfor relevant at se på årseffektiviteten og den samlede løsning frem for alene den maksimale effekt.

En anden mulighed er det, der kaldes bivalent drift. Her dimensioneres varmepumpen til at levere langt hovedparten af den nødvendige varme gennem året, mens en mindre supplerende varmekilde kan træde til ved spidsbelastninger. Det er et almindeligt princip for varmepumpedrift, men i forhold til DS 469 kræver det, at den konkrete løsning vurderes og dokumenteres.

Et enkelt regneeksempel

I vores tekniske materiale har vi regnet på forskellen mellem to måder at dimensionere en varmepumpe på.

Boligen har i eksemplet et årligt varmebehov på 15.000 kWh.

Fuld effektdækning

Varmepumpe: 6 kW
SCOP: 3,4
Beregnet årligt elforbrug: 4.412 kWh

Bivalent løsning

Varmepumpe: 5 kW
SCOP: 3,7
Supplerende elvarme: 200 kWh/år
Beregnet samlet elforbrug: 4.200 kWh

Eksemplet skal ikke læses som en facitliste for dimensionering af alle boliger.

Det illustrerer noget mere grundlæggende: En mindre varmepumpe med begrænset supplerende varme kan i nogle tilfælde være en effektiv løsning set over et helt år. Derfor giver det mening at se på den konkrete bolig og dens samlede energibehov.

Det handler i sidste ende om boligen

For den kommende beboer er diskussionen om dimensionering, spidslast og systemprincipper naturligvis ikke det vigtigste. Det er oplevelsen af boligen, der tæller.

• Er temperaturen behagelig?
• Er indeklimaet godt?
• Er der varmt, når det er koldt udenfor?
• Og fungerer det uden, at beboeren skal tænke over teknikken?

Det er derfor, dokumentationen af den samlede løsning er vigtig. En god løsning skal ikke kun fungere på papiret. Den skal fungere 365 dage om året i en bolig, hvor mennesker lever deres hverdag.

Det er allerede gjort i praksis

Luftbaseret opvarmning i moderne boliger er ikke kun et teoretisk princip.
Nilan har gennem en årrække været involveret i danske boligprojekter, hvor ventilation og opvarmning er tænkt sammen.

Det gælder parcelhuse, rækkehuse og lejligheder og det gælder større boligprojekter.
Blandt andet har Nilan været med i AlmenBolig+ projekter sammen med KAB, hvor vi samlet har erfaring fra mere end 1.000 boliger.

Erfaringerne kommer fra forskellige typer boligbyggeri, blandt andet parcelhuse med Klimahuse og lejlighedsbyggeri med BM Byggeindustri.

Det betyder, at der i dag findes boliger, hvor mennesker har levet med løsningen gennem flere år. Den erfaring er vigtig, når nye projekter skal vurderes.

Her dimensioneres varmepumpen til at levere langt hovedparten af den nødvendige varme gennem året, mens en mindre supplerende varmekilde kan træde til ved spidsbelastninger. Det er et almindeligt princip for varmepumpedrift, men i forhold til DS 469 kræver det, at den konkrete løsning vurderes og dokumenteres.

Hvad betyder DS 469 for jeres boligprojekt?

Moderne boliger har et meget lavt varmebehov. Det gør det muligt at tænke ventilation og opvarmning sammen og lade en ventilationsvarmepumpe stå for langt hovedparten af boligens opvarmning.

Det er en løsning, der allerede anvendes i danske boliger og er udbredt i andre dele af Europa. I Danmark skal løsningen samtidig forholde sig til kravene i DS 469. Her er især to forhold relevante: kravet om individuel temperaturregulering i opholdsrum og kravet til varmepumpens kapacitet ved lave udetemperaturer.

Det kan umiddelbart gøre luftbaseret opvarmning vanskeligere at projektere. Men det betyder ikke, at løsningen nødvendigvis skal fravælges.

Det afgørende er at se på, hvordan boligen og varmesystemet faktisk fungerer som helhed og at kunne dokumentere det.

Når et godt projekt møder kravene i DS 469

Hvis I som husfirma, bygherre eller rådgiver ønsker at arbejde med luftbaseret opvarmning, bør DS 469 derfor tænkes ind tidligt i projektet.

Det handler ikke om at komme uden om standarden. Det handler om at forstå kravene, vurdere den konkrete løsning og dokumentere, hvordan komfort og opvarmning bliver sikret.

I nogle projekter kan den rigtige vej være at søge dispensation for dele af kravene på baggrund af dokumentationen for den konkrete løsning. Det er altid en konkret vurdering.

Og det er her, vores erfaring kan være en hjælp.

Nilan kan hjælpe jer med dokumentationen

Vi har arbejdet med ventilationsvarmepumper og luftbaseret opvarmning i mange år og har både den tekniske viden og erfaringerne fra boliger, der allerede er bygget.

Hvis I overvejer løsningen til et kommende projekt, kan vi gå ind tidligt og se på mulighederne sammen med jer.

Vi kan blandt andet bidrage med:

• vurdering af den valgte systemløsning
• dimensionering og beregninger
• dokumentation af varmepumpens rolle i varmeforsyningen
• erfaringer og målinger fra eksisterende boliger
• teknisk dokumentation omkring varme og komfort
• teknisk grundlag til en eventuel dispensationsansøgning

Målet er ikke at vælge en bestemt løsning på forhånd. Målet er at finde den løsning, der giver mening for boligen og sikre, at den kan dokumenteres.

Overvejer I luftbaseret opvarmning?

Tag gerne fat i os tidligt i projektet. Send os de grundlæggende oplysninger om boligerne og den løsning, I overvejer. Så kan vi tage en indledende snak om projektet og vurdere, hvad der skal til for at komme videre.