
Hos Nilan har vi i mere end 45 år produceret og udviklet ventilationsanlæg og varmepumper af højeste kvalitet, som sikrer et godt indeklima samt et lavt energiforbrug til gavn for både kunder og miljøet.
Internationaliseringen af Nilan har været støt stigende siden grundlæggelsen i 1974. Vi er i dag repræsenteret i størstedelen af Europa, og i kraft af anerkendelsen af vores kompetencer og produkter fortsætter ekspansionen.


Vi baserer vores forretning på en simpel filosofi
”For at blive kundernes foretrukne valg, skal vi være markedets bedste værdiskaber set ud fra en totaløkonomisk betragtning. En kort tilbagebetalingstid via lave driftsomkostninger og en lang levetid er forudsætningen for, at vi kan tilbyde de totaløkonomiske bedste anlæg. Nøglen til at opnå dette, er vi overbeviste om, er kvalitet.”

Bæredygtig fokus
Lige siden dag et har det ligget os dybt på sinde at give vores kunder ventilationsanlæg og varmepumper, der ikke kun giver et sundt indeklima og en lavere varmeregning gennem varmegenvinding, men også er bæredygtige.
Det fokus har vi holdt ved, fordi vi tror på, at vi alle har et ansvar, når det kommer til vores klodes fremtid.



Vores kompetencer
Nilan er en stærk partner for alle, der ønsker at investere i fremtidens ventilations- og varmepumpeløsninger.
Vores mangeårige erfaring i branchen og markedsorienterede fokus har lært os vigtigheden af kvalitetssikring og produktudvikling.
Det er på disse områder, at vi er skarpest, og det drager vores kunder og samarbejdspartnere nytte af.
– Og du er naturligvis velkommen til at gøre det samme.