Compact P GEO3

Compact P GEO3 er et multiaggregat med tre installationer samlet i en kompakt installation, beregnet til lidt mindre huse med et ventilationsbehov op til 275 m3/h. De tre installationer er ventilation af boligen, produktion af varmt brugsvand samt rumopvarmning i boligen via en effektiv jordvarmepumpe.

En stor fordel ved at samle disse tre installationer i én installation, er ud over en stor pladsbesparelse i teknikrummet, at de styringsmæssigt arbejder sammen og dermed giver mulighed for optimeret energiforbrug og dermed en samlet energibesparelse. 

Luftmængde (se projekteringsdata for SEL/SFP værdi)

Min : 50 m3/h
Max : 275 m3/h

Husets "hjerte og lunger"

Compact P er et utraditionelt ventilationsaggregat, der i modsætning til andre ventilationsaggregater genvinder varmen i fraluften 100%. Via modstrømsveksleren genvindes op til 95% af energien i fraluften til opvarmning af udeluften. Den resterende energi udnyttes af den indbyggede varmepumpe til at producere det varme brugsvand.

Compact P GEO har desuden en indbygget jordvarmepumpe, der effektivt udnytter energien i jorden til at opvarme boligen via et gulvvarmesystem eller lavtemperatur radiatorer. 

Passiv varmegenvinding

Den passive varmegenvinding foregår via en effektiv modstrømsveksler med en høj temperaturvirkningsgrad helt op til 95%. Udeluften opvarmes af fraluften (udsugningen) og sikrer at ventilationen medfører et minimalt varmetab.

På grund af den høje varmegenvinding, kan der dannes is i veksleren om vinteren. Styringen har en effektiv afrimningsfunktion, der afrimer veksleren, hvis der dannes is. Alternativt kan man bestille Compact P som en Polar model, med indbygget frostsikringsforvarmelegeme. Det sikrer, at der ikke dannes is i veksleren og giver fuld varmegenvinding hele vinteren.

Passiv og aktiv varmegenvinding

Når den integrerede varmepumpe i ventilationsdelen ikke producerer varmt brugsvand, kan den opvarme tilluften yderligere samt dermed bidrage til opvarmning af boligen.

Det sker kun, hvis indetemperaturen eller tillufttemperaturen er lavere end ønsket.

Når varmepumpen opvarmer tilluften, sker der samtidig en lille opvarmning af det varme brugsvand. Temperaturen kan derfor godt komme over indstillingen på den ønskede varmtvandstemperatur.

Varmt brugsvand

Den energi, der er tilbage i fraluften efter modstrømsveksleren, anvendes af den integrerede varmepumpe til at producere varmt brugsvand.

Der er en softwaremæssig skoldningssikring på 60 °C, hvilket betyder at temperaturen i varmtvandsbeholderen ikke kommer derover. Er der et stort varmtvandsbehov, anbefaler vi, at man monterer en fysisk skoldningssikring under varmtvandsbeholderen, således temperaturen i varmtvandsbeholderen kan hæves til 90 °C.

Compact P kan bestilles med solspiral i varmtvandsbeholderen. Er der et ekstra stort behov for varmt brugsvand, kan opvarmningen suppleres via solspiralen. Der kan tilsluttes energikilder som f.eks. solfanger, fjernvarme eller GEO jordvarmepumpen, der kan hjælpe med at opvarme det varme brugsvand.

Legionella bekæmpelse
Compact P har en funktion for Legionella bekæmpelse, der kan aktiveres manuelt eller automatisk.

100% bypass funktion

Når aggregatet er i sommerdrift, hvilket vil sige at udetemperaturen er over 14 °C, vil aggregatet forsøge at køle indeluften, hvis indetemperaturen bliver for høj ifølge indstillede værdier.

Hvis udeluften er køligere end indeluften vil aggregatets bypass åbne og lede udeluften forbi varmeveksleren, så den ikke opvarmes af udsugningsluften og dermed være med til at holde temperaturen nede i boligen.

Hvis udeluften er varmere en indeluften vil bypass lukkes og udeluften føres igennem varmeveksleren, der i denne driftsform vil kølegenvinde, hvilket vil sige, at den anvender den køligere indeluft til at køle udeluften med.

NB! Når ventilationsdelen er i køledrift, vil den stoppe for GEO jordvarmepumpen, så de ikke modarbejder hinanden. Ønsker man stadigvæk at have varme på gulvet i badeværelset, kan man indstille jordvarmepumpen til at acceptere modsatrettet drift. På den måde vil jordvarmepumpen opvarme boligen, hvis telestaterne i gulvvarmen kalder på varme, selvom ventilationsdelen er i køledrift.

Aktiv køling

Varmepumpen i ventilationsdelen er reversibel, hvilket vil sige, at den både kan opvarme tilluften, men kan også køle tilluften.

Når aggregatet er i sommerdrift, hvilket vil sige at udetemperaturen er over 14 °C, vil aggregatet forsøge at køle indeluften, hvis indetemperaturen bliver for høj ifølge indstillede værdier.

Først vil aggregatet forsøge at køle via bypass funktionen, men hvis det ikke er nok, vil den begynde at køle aktivt via varmepumpen.

Det kræver at aktiv kølefunktion er aktiveret, da det jo koster strøm. Men energien er ikke spildt, da den varme der trækkes ud af tilluften, afsættes i varmtvandsbeholderen. Er der behov for megen køling, anbefales det at montere en skoldningssikring under varmtvandsbeholderen. Dermed kan maks. temperaturen i varmtvandsbeholderen stilles fra 60 °C til 80 °C.

Jordvarmepumpe

Den effektive GEO jordvarmepumpe henter energi ud af jorden til opvarmning af boligen via et gulvvarmesystem eller lavenergi radiatorer.

GEO jordvarmepumpen tilsluttes husets varmestyring, der giver signal om, at der er behov for varme i huset. Signalet kommer typisk fra termostater, der er placeret i de enkelte rum og når de kalder på varme, opvarmer GEO jordvarmepumpen huset.

NB! Når ventilationsdelen er i køledrift, vil den stoppe for GEO jordvarmepumpen, så de ikke modarbejder hinanden. Ønsker man stadigvæk at have varme på gulvet i badeværelset, kan man indstille jordvarmepumpen til at acceptere modsatrettet drift. På den måde vil jordvarmepumpen opvarme boligen, hvis telestaterne i gulvvarmen kalder på varme, selvom ventilationsdelen er i køledrift.

Varmt brugsvand
GEO jordvarmepumpen kan ikke opvarme det varme brugsvand, men kan hjælpe Compact P ventilationsdelen med at opvarme det varme brugsvand, hvis der er et stort behov for det.

GEO jordvarmepumpen kan tilsluttes varmtvandsbeholderen i Compact P, hvis Compact P er udstyret med solspiral og på den måde hjælpe med at opvarme det varme brugsvand.

Der kan også tilkøbes en ekstra varmtvandsbeholder på 250 liter (SHW), hvor GEO jordvarmepumpen kan forvarme det varme brugsvand til en temperatur på 45 °C, inden den kommer ind i Compact P og bliver yderligere opvarmet.

 

Compact P (ventilationsdelen)

Energieffektivitetsklasse varmt brugsvand A
Forbrugsprofil vandvarmer L (large)
Varmtvandsbeholder 180l
Dimensioner (B x D x H) 900 x 610 x 2065 mm
Vægt 257 kg (inkl. GEO 3 varmepumpe)
Pladetype kabinet Aluzink stålplade, pulverlakeret hvid RAL9016
Varmevekslertype Modstrømsveksler i Polyethylenterephthalat
Ventilatortype Kammerventilator med B-hjul og omdrejningskonstante EC motorer
Filterklasse Greencycle ISO Coarse > 75% (G4)
Kanaltilslutninger Ø160 mm
Kølemiddel R134a
Kølemiddelfyldning 2 kg
Kondensafløb PVC Ø20 x 1,5 mm
Forsyningsspænding 230V 50/60 Hz
Maks. optaget effekt 2,2 kW / 9,6 A *1  -  3,4 kW / 14,8 A *2
Standby effektforbrug 3 W
Tæthedsklasse IP31
Omgivelsestemperatur -20 / +40 °C
Ekstern lækage < 1,4 % *3
Intern lækage < 1,1 % *4


*1 - Compact P standard aggregat
*2 - Compact P Polar med integreret frostsikringsforvarmeflade
*3 - Testet i henhold til EN13414-7
*4 - Testet i henhold til EN13141-7

 

GEO3 (varmepumpedelen)

Energieffektivitetsklasse rumopvarmning A+++
Årsvirkningsgrad ved rumopvarmning 208%
Dimensioner (B x D x H) 550 x 300 x 1100 mm (integreret i Compact P kabinettet)
Kompressor variabel hastighed Ja (20 - 100%)
Opstillingssted rumtemperatur 5 ºC - 35 ºC
Forsyningsspænding og tilslutning 400/230V 3L+N+PE, 50 Hz
Sikringsstørrelse 13A / 20A
Startstrøm, Imax, Start 14A
Standby elforbrug 2,5 W
El-suppleringsvarme 2 kW
Mærkeeffekt brinepumpe (max/min) A-pumpe 87 / 6 W
Mærkestrøm brinepumpe (max/min) A-pumpe 0,7 / 0,06 A
Kølemiddel R410A
Kølemiddelfyldning 1,1 kg
Pressostat lavtryk (on/off) 2,2 / 3,4 bar
Pressostat højtryk (on/off) 42 / 33 bar
Frostsikringsmiddel Ethylenglykol/vand - Ethanol/vand
Frostsikring af brine -20 ºC / -18 ºC
Designtryk brine/centralvarmeside 4 / 4 bar
Åbningstryk sikkerhedsventil brine/centralvarmeside 3,5 / 2,5 bar
Ekspansionsbeholder brine/centralvarmeside 8 / 8 liter
Fortryk ekspansionsbeholdere 0,5 bar
Miljøpressostat brine, lækagealarm (on/off) 0,6 / 1,1 bar
Varmeydelse PH med variabel kompressor 0,5 - 3 kW
Centralvarme fremløbstemperatur driftsområde 25 ºC - 45 ºC
Brinetemperatur til fordamper driftsområde -5 ºC - 20 ºC
Centralvarme tryktab kondensator 1,5 kPa / 0,14 l/s
Centralvarme tilslutning 3/4"
Brine tryktab fordamper 10 kPa / 0,19 l/s
Brine tilslutning 1"
COP 0/35 ºC ved max PH, iht. EN14511:2012 med brine/vand dT = 3/5 ºC 4,5 (PH max 3 kW)
SCOP testet iht. 14825:2012 5,17
JAZ* 4,6
Lydeffektniveau LWA ved 100% varmeydelse 0/35 ºC ≤ 51 dB(A)
Lydeffektniveau LWA ved 50% varmeydelse 0/35 ºC ≤ 44 dB(A)
Lydeffektniveau LpA i 1 m ved 100% varmeydelse 0/35 ºC ≤ 40 dB(A)
Lydeffektniveau LpA i 1 m ved 50% varmeydelse 0/35 ºC ≤ 33 dB(A)

*JAZ i henhold til VDI4650 væske/vand 0,35 ºC

 

Lyddata i henhold til EN12102 og EN ISO9614-2

Kapacitet

Kapacitet af standardaggregat som funktion af qv og Pt ext.

Testet i henhold til EN13141-7 med standardfiltre ISO Coarse > 75% (G4) og uden eftervarmeflade.

SEL-værdier indeholder aggregatets samlede elforbrug ekskl. styring.

Konverteringsfaktor: J/m3 : 3600 = W/m3/h.

OBS! SEL-værdierne er målt og angivet som en samlet værdi for begge ventilatorer.

Temperaturvirkningsgrad

Temperaturvirkningsgrad for standardaggregat med modstrømsveksler.

Testet i henhold til EN13141-7, tør virkningsgrad.

NB! Temperaturvirkningsgraden er for modstrømsveksleren alene (uden varmepumpedrift)

COP luft/luft

Varmeeffektfaktor COP indblæsningsluft som funktion af udetemperatur [ºC] og volumenstrøm qv [m3/h] i henhold til EN14511 ved en fralufttemperatur på 21 ºC.

NB! COP i henhold til EN14511 er udregnet for varmepumpe og modstrømsveksler samlet.

Varmeeffekt indblæsning

Varmeeffekt Qc [W] som funktion af volumenstrøm qv [m3/h] og udelufttemperatur [ºC] fraluft = 21 ºC, i henhold til EN14511.

Varmeeffekt er det bidrag til rumopvarmningen som friskluften tilføres gennem Compact P til indblæsningsluften.

Ventilationstabet er den varmeeffekt, der tabes uden varmegenvinding ved den givne volumenstrømsluft.

Ventilationstab: - - - - - - - - - - - -
Varmeeffekt: ________________

Tappevand

Tappevolumen i liter Vmax [L] fra Compact P beholder som funktion af tappetemperatur [ºC] og beholder temperatur ved 40, 50 og 60 ºC.

COP (GEO 3 varmepumpe)

Testet i henhold til EN14825

Lyddata

Lyddata er for qv = 210 m3/h og Pt ext = 100 Pa iht. EN 9614-2 for overflade og EN 5136 for kanaler.

Lydeffektniveauet LWA falder med faldende luftmængde og faldende modtryk.

Lydtryksniveauet LpA i 1 m fra aggregatet.

 

1: Udeluft
2: Tilluft (indblæsning)
3: Fraluft (udsugning)
4: Afkastluft

CTS602 styringen er en avanceret styring med mange indstillingsmuligheder. Styringen leveres fra fabrikken med en grundindstilling der kan tilpasses de driftsmæssige ønsker og krav, for at opnå en optimal drift og udnyttelse af aggregatet.

HMI Touch panelet giver et godt overblik over aggregatets aktuelle drift, og har en menu-struktur, der er let at finde rundt i for både bruger og installatør. 

Ekstern kommunikation
CTS602 styringen har en åben Modbus RS485 protokol, der kan bruges til at kommunikere med via eksterne CTS systemer. Modbus forbindelsen bruges f.eks. til Schneiders IHC eller KNX system.

Funktionsoversigt   +Standard
-Tilbehør
Filtervagt Tidsstyret filtervagt giver besked, når det er tid til at skifte filter. Kan indstilles mellem 30 og 180 dage. +
Driftstilstand Kan indstilles til at køre Auto efter indstillede værdier eller indstilles til at køre i varme- eller kølemode. +
Trinløs regulering De fire ventilationstrin kan indstilles trinløst 20-100%, med forskellige værdier for tilluft og fraluft. +
Fugtstyring Indbygget fugtstyring kan indstilles til at køre høj ventilationsdrift ved høj fugt (når man er i bad) og lav ventilationsdrift, hvis luftfugtigheden i boligen bliver for lav. +
Aktiv køl Aggregatet kan indstilles til at køle tilluften om sommeren, hvis der skulle være behov for det. Når varmepumpen køler, afsættes varmen i varmtvandsbeholderen, således at man får "gratis" varmt brugsvand, når aggregatet er i kølemode. +
Lav udetemperatur Det er muligt at sænke ventilationen ved lav udetemperatur, for at undgå at luftfugtigheden indenfor bliver for lav. +
CO2 styring Det er muligt at styre ventilationsniveauet efter boligens CO2 niveau. -
Temperaturindstillinger Temperaturindstillingerne anvendes af styringen til at regulere driften af hele anlægget. +
Frostsikring Styringen har en automatisk funktion til afrimning af veksleren, hvis der skulle danne sig is i den. +
Frostsikring Polar Polar-modellen har indbygget frostsikringsforvarmelegeme til beskyttelse af modstrømsveksleren, så der ikke kommer is i den. +
Frostsikring EHD Styringen kan styre en EHD-spjæld, der anvendes hvis udeluften kommer via en jordslange eller taghætte. Styringen vælger den rigtigste løsning. +
Frostsikring BAH Styringen kan styre en forvarmeflade, der får energien fra en jordvarmeslange. Denne løsning kan opvarme udeluften om vinteren og køle udeluften om sommeren. +
Varmt brugsvand Compact P producerer det varme brugsvand via luft/luft varmepumpen i ventilationsdelen. +
Pause varmt brugsvand Det er muligt at sætte varmtvandsproduktionen på pause, hvis man f.eks. i en periode ikke er hjemme. På den måde spares energi. +
Frostsikring varmt vand For at beskytte varmtvandsbeholderen er den udstyret med en frostsikringsfunktion. +
El-supplering varmt vand

Er varmtvandsbehovet i perioder så stort at varmepumpen ikke kan følge med, kan en el-supplering slås til for at hjælpe med at opvarme det varme brugsvand.

+
Skoldningssikring Styringen har en skoldningssikring indbygget, der sikrer at det varme brugsvand ikke bliver for varmt og kan skolde brugerne. +
Anti-Legionella Styringen har en Anti-Legionella behandling af det varme brugsvand, der kan aktiveres manuelt eller automatisk. +
Anode Elektronisk overvåget anode. Giver besked, når det er tid til at udskifte den, så varmtvandsbeholderens levetid forlænges.  
SHW forvarmebeholder En ekstra varmtvandsbeholder SHW kan tilsluttes GEO jordvarmepumpen og forvarme den varme brugsvand til 45 ºC, inden det kommer ind i Compact P varmtvandsbeholder. +
GEO varmt brugsvand Hvis Compact P bliver bestilt med en solspiral, kan GEO jordvarmepumpen tilsluttes Compact P varmtvandsbeholder, og hjælpe til med at producere det varme brugsvand. En god løsning, hvis der er et stort behov for varmt brugsvand, og der ikke er plads til en SHW beholder. +
GEO varmepumpe on/off GEO jordvarmepumpen skal sluttes manuelt, hvis den i en periode ikke skal opvarme boligen. +
Køl/varme samme tid Styringen sikrer at GEO jordvarmepumpen ikke kan opvarme boligen på samme tid som når Compact P er i kølemode. Skulle man dog alligevel ønske f.eks. at badeværelsesgulvet er varmt om sommeren, kan man indstille styringen til køl og varme på samme tid, så blokerer Compact P ikke længere for opvarmning via GEO jordvarmepumpen. +
Vejrkompensering Fremløbstemperaturen kan reguleres efter udetemperaturen. +
Passiv køling Det er muligt at køle boligen via gulvvarmesystemet eller fancoils. Passiv køling betyder at temperaturen fra brinekredsen anvendes til køling. +
Ugeplan Der kan laves en ugeplan med forskellige indstillinger afhængig af brugen af boligen. +
Smart Grid Compact P GEO er godkendt til Smart Grid løsninger, hvor elselskabet bestemmer elforbruget og dermed driftsomkostningerne. +
Brugervalg 1 Anvendes hvis man via et potentialtfrit signal ønsker at overstyre aggregatets drift. Anvendes f.eks. hvis der er tilsluttet en emhætte til anlægget. +
Brugervalg 2 Anvendes som brugervalg 1, men har samtidig et udgangssignal, der kan anvendes f.eks. til at styre en spjæld. +
Hændelseslog Logger hændelser i styringen samt fejlmeddelelser og advarsler. +
Udlæs data Alle aktuelle værdier i anlæggets drift kan udlæses. Anvendes oftest til fejlfinding. +
Nødstop ventilation Man må ikke slukke for ventilationen, da det kan give skader på aggregatet, kanalsystem og i værste fald boligen. Men det kan være nødvendigt kortvarigt at slukke for ventilationen f.eks. på grund af en beredskabsmeddelelse. +

Yderligere informationer om alle funktionerne findes i aggregatets Software- og Montagevejledning.

 

OBS! Ved opstilling af aggregatet bør der altid tages hensyn til fremtidig service og vedligehold. Der anbefales en minimum friplads foran aggregatet på 60 cm.

Det skal være let at udskifte filtre og f.eks. skal det være muligt at kunne tage veksleren ud, udskifte ventilator eller andre komponenter. Derfor anbefales det også at forbinde aggregatet med kanalsystemet via fleksible forbindelser.

OBS! Der er vigtigt, at aggregatet opstilles i vater for at opnå et ordentligt afløb fra kondensvandsbakken.

  • Ventilationsdelen tilsluttes kanalsystemet via stutse i toppen af aggregatet.
  • Det varme brugsvand tilsluttes under varmtvandsbeholderen i aggregatets højre side
  • Brinekreds og centralvarmekredsen tilsluttes under jordvarmepumpen i aggregatets venstre side 

PHI certifikat

Compact P er certificeret efter det tyske PassivHaus Institut, for energivenlige produkter.

Smart Grid

Compact P GEO er certificeret efter det tyske Smart Grid, der giver elselskabet mulighed for at overstyre driften, så det bliver billigst muligt for brugeren.

Smart Grid løsningen kan også bruges i forbindelse med solceller, hvis man ønsker at optimere driften til når der produceres mest strøm.

 

Tilbehør