Formålet med et ventilationsanlæg er at fjerne dårlig og fugtig luft, og erstatte den med frisk, tempereret og filtreret luft. Ventilation betyder løbende luftudskiftning. Med et ventilationsanlæg foregår udskiftningen af luften automatisk, i modsætning til manuel udluftning, der kræver åbne vinduer, og dermed også medfølgende risiko for træk og andre gener.
En familie med to voksne og to børn, producerer omkring 10 liter væske i døgnet. Astma-Allergi Danmark anbefaler at der luftes ud 3 x 5-10 minutter dagligt, med gennemtræk, året rundt for at få fugt og skadelige partikler ud af boligen. Med et ventilationsanlæg fra Nilan, slipper du for den manuelle udluftning. Her ventileres fugten automatisk ud af boligen og sikrer et sundt indeklima, uden dug på ruderne om morgenen. Samtidig sparer du på varmeregningen og skåner miljøet.