Nilan udvider i Hedensted og styrker produktionen i Danmark


Ejendommene ligger i direkte forlængelse af Nilans eksisterende område på Heimdals- og Nilanvej og skaber en endnu bedre sammenhæng mellem produktion, lager og logistik. Udvidelsen er en naturlig videreudvikling af virksomhedens samlede aktiviteter i Hedensted, hvor både udvikling og produktion er samlet.

Investeringen er en del af Nilans langsigtede satsning på at fastholde og udvikle produktionen i Danmark. Ved at samle faciliteterne yderligere styrkes effektiviteten og de interne arbejdsgange, samtidig med at der skabes fleksibilitet til fremtidige behov.

- Vi tror på værdien af dansk produktion. Når udvikling og produktion er samlet ét sted, giver det os stærkere interne flow, høj kvalitet og et solidt fundament for Nilans næste udviklingsfase, siger CEO Peter Sønderskov.

Med udvidelsen fortsætter Nilan den løbende udvikling af virksomhedens produktions- og lagerfaciliteter i Hedensted og sikrer de fysiske rammer for den fortsatte vækst.