Produktionsmedarbejder - Hedensted


Nilan vækster fortsat og er i gang med at udvide fabrikken i Hedensted. Du har derfor muligheden for at blive en del af en virksomhed med en uformel omgangstone, hvor stemningen er god og arbejdsopgaverne er afvekslende. 
 
Vi søger nye kolleger til fire funktioner på vores produktionslinjer indenfor ventilationsanlæg: 
 

Forarbejde til montagen
Afvekslende arbejdsdag, hvor du sammen med p.t. 4 kolleger sikrer samling af ventilatorer til videre montage. Du vil her udføre forskellige funktioner inden for mekanisk montagearbejde.

El-montage
Lettere el-montage og kabelarbejde vil være de primære funktioner i dette team, hvor du laver styringskasser til anlæggene. 

Bearbejdning af kobber
I dette team bearbejder du kobber, så delene er klar til videre brug. Lodning, bukning og tilpasning med en høj kvalitet i dit arbejde.
 
Montage
Samling og montage af komponenter til de færdige Compact-anlæg og klargøring til afsluttende funktionstest.  
 
 

Dine kvalifikationer

Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring fra en produktionsvirksomhed, men ikke et krav, da vi sørger for en grundig oplæring.
Du skal kunne kommunikere på dansk, så vi sikrer en god start med sidemandsoplæringen. 
 
Som person er du: 
- Kvalitetsbevidst og tager ansvar for egne opgaver
- Selvstændig, engageret og imødekommende
- Stabil, møder til tiden og omstillingsparat, da vi også fremover vil vækste 
 
 

Vi tilbyder

- God lønpakke og gode arbejdsvilkår
- En meget fleksibel flextidsaftale, hvis ønskeligt
- Personaleforening 
- En uformel omgangstone
 
Vi ansætter primært til daghold, men hvis det passer bedre i din hverdag at arbejde 4 dages aftenhold (mandag til torsdag), så er det også en mulighed.
 
Skulle du være i tvivl om, hvilket produktionsteam, der passer bedst til dig og dine kompetencer, så hjælper vi dig med at afklare dette til en evt. samtale eller efter ansættelse. Vi tilbyder medarbejdere at flytte til ny funktion, hvis der er behov eller blot ønske herom.  
 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Produktionsleder Johnny Østergaard på telefon 76 75 25 00.

Send din ansøgning eller blot et par linjer om dig selv til nilan@nilan.dk og vedlæg gerne dit CV samt et telefonnr. hvor vi kan fange dig for evt. opfølgende spørgsmål.