Arkiv

Årsregnskab 2010/2011: Nilan A/S fremviser igen gode resultater

06-12-2011 | Selvom recessionen fortsat påvirker byggesektoren og dermed markedet for ventilations- og indeklimaløsninger, lukker Nilan A/S regnskabsåret 2010/2011 med et tilfredsstillende resultat, på trods af at årets omkostninger også tæller en række større investeringer, der skal sikre virksomhedens succes i de kommende år.

Nilan A/S har i dag offentliggjort årsregnskabet for 2010/2011. Igen i år har virksomheden realiseret et positivt resultat, der dog bærer præg af de udfordringer, alle producenter af ventilations- og indeklimaløsninger mærker i disse år, fordi byggesektoren grundet recessionen er under pres.

- Vi ligger på et yderst fornuftigt niveau og driver en sund og solid virksomhed. Tallene kunne naturligvis være bedre, men recessionens uundgåelige konsekvenser taget i betragtning, er vi mere end tilfredse med årets resultat, udtaler CEO Torben Andersen.

Omsætningen for 2010/2011 er steget i forhold til sidste år, og Nilan fortsætter således den stigende tendens på omsætningssiden, ligesom bruttoavancen er steget med 19%. Omsætningen forventes desuden at stige yderligere i det kommende år. På grund af ledelsens strategi om at sikre fremtidig succes gennem langsigtede investeringer i 2010/2011 er årets resultat på DKK 17,2 mio. lavere end i 2009/2010.

Fokus på nye markeder og produktudvikling

Nilan trådte i løbet af 2010/2011 ind på en række nye markeder med det formål at kompensere for krisen og sikre et bredere forretningsgrundlag. Dette har medført en række omkostninger til blandt andet menneskelige ressourcer og godkendelser i forhold til de angivne standarder på de enkelte markeder. Denne strategiske indsats koster på bundlinjen, men forventes at have positiv indvirkning på resultaterne om to til tre år.

Ydermere har virksomheden investeret i nye anlægsaktiver blandt andet for at realisere en forbedring af automatiseringsgraden, der skal sikre, at Nilan står stærkere på et marked, hvor kostoptimering er en nødvendighed.

Dette har resulteret i stigende afskrivninger, ligesom aktivitetsniveauet i forhold til internationale udviklingsprojekter er øget.

- Vi agerer på et marked, hvor den teknologiske udvikling hele tiden flytter sig og giver nye muligheder. Vi har altid været med i front, når det kommer til at overføre de muligheder til udvikling og videreudvikling af produkter og ikke mindst påvirke retningen for arbejdet med fremtidens energiløsninger. Det bliver der ikke ændret på, krise eller ej, forklarer Torben Andersen.

Højeste kreditværdighed

Ligesom det var tilfældet i regnskabsåret 2009/2010, har Nilan i år modtaget højeste kreditrating. Dette sker på baggrund af årsregnskabets resultater som et tydeligt signal til alle kunder og partnere om virksomhedens økonomiske stabilitet.
 



Tilbage

Om Nilan

Boligløsninger

Erhvervsløsninger

 

Forhandler

Find din Nilan Forhandler

Messer


Häuslbauer Messe Graz, Østrig
17.-20. Januar 2019

Bolzano, Italien
23. - 26. januar 2019

Messe Wels, Østrig
27. februar - 3. marts 2019

Frankfurt am Main, Tyskland
11. - 15. marts 2019

Paris, Frankrig
16. - 18. april 2019
Nilan A/S · Nilanvej 2 · 8722 Hedensted · Telefon 76752500 · nilan@nilan.dk
Disclaimer
Privatlivs- og cookiepolitik