Arkiv

Nilans Comfort 1200 skal skabe et sundt indeklima i stort passivhus-projekt

01-03-2011 | 126 lejligheder, der lever op til passivhus-standarden, vil i løbet af 2011 og 2012 stå færdige i Køge som et klart bevis på, at energivenlige boliger ikke kun er forbeholdt private husejere.

Køge Boligselskab stiller sig op i rækken af bygherrer, der ønsker at skåne miljøet og sikre en lav varmeregning ved at bygge ekstremt energivenlige boliger. Allerede i sommeren 2011 forventes de første af i alt 126 almene lejelejligheder bygget efter passivhus-standarden at kunne udlejes. Nilans ventilations- og varmegenvindingsanlæg skal sikre et sundt indeklima sammen med en markant lavere varmeregning i byggeriet.

Fra passivhus til passivlejlighed

Køge Boligselskab ønsker med de 126 lejligheder at give deres lejere muligheden for at nyde fordelene ved at bo i et passiv-”hus”. Et passivhus er kendetegnet ved at have et ekstremt lavt energiforbrug, primært fordi det har et langt mindre varmetab end standardboliger. Fordelene ved at bygge efter passivhus-standarden er mange, for eksempel en markant lavere varmeregning, et sundere indeklima og et kraftigt reduceret CO2-udslip.

Dette kan lade sig gøre i lejlighederne i Køge ved hjælp af en lang række tiltag såsom at bruge tre-lags-glas i alle vinduer, et tykt lag isolering og installere en ventilations- og varmegenvindingsløsning. Således er passivhus-mærkatet ikke kun forbeholdt almindelige villaer.

Et målbart resultat af de energivenlige tiltag er et årligt energiforbrug til rum-opvarmning på under 15 kWh/m2. Til sammenligning ligger Bygningsregulativets krav til nybyggeri på maksimum 84,6 kWh/m2 for opvarmning, ventilation og varmt brugsvand i boliger på 150 m2.

Beboernes velfærd i centrum med en central løsning

I Køge er det Nilans Comfort 1200, der er valgt som central ventilations- og varmegenvindingsløsning. At løsningen er central betyder, at ét anlæg har kapacitet til at dække behovet for mange lejligheder på en gang.

En af fordelene ved en central løsning er, at vedligeholdelse af anlægget kan udføres uden at forstyrre beboerne. Man er ikke afhængig af, at beboerne er hjemme til at give adgang til lejligheden, da selve anlægget står enten i bygningens kælder eller loft. Det betyder også, at det ikke optager plads i de enkelte lejligheder, og at beboerne aldrig vil kunne høre det i forvejen støjsvage anlæg.

Læs mere på Køge Boligselskabs hjemmeside

Læs mere om Comfort 1200

Læs mere om passivhus-konceptet på www.altompassivhuse.dk



Tilbage

Om Nilan

Boligløsninger

Erhvervsløsninger

 

Forhandler

Find din Nilan Forhandler

Messer


Budapest, Ungarn
3. - 7. april 2019

Paris, Frankrig
16. - 18. april 2019

Odense Congress Center, Danmark
8. - 10. maj 2019

Lillestrøm, Norge
16. - 19. oktober 2019
Nilan A/S · Nilanvej 2 · 8722 Hedensted · Telefon 76752500 · nilan@nilan.dk
Disclaimer
Privatlivs- og cookiepolitik