NilAIR slanger

Anvendelse
En fleksibel løsning til at føre tilluft og fraluft rundt i boligen.

Slangerne er specielt udviklet til ventilationssystemer, og kan monteres i forskellige bygningskomponenter bl.a.:

  • I det isolerende lag
  • I støbt betongulv eller loft
  • Over nedhængt loft
  • Under gulv med tilstrækkelig plads til at føre slangerne i

Slangerne har mange fordele i forhold til den traditionelle løsning med spirorør. Montagen er tidsbesparende og foregår uden brug af specialværkstøj som f.eks. vinkelsliber og er let at montere på steder, hvor pladsen er begrænset.

Fleksibiliteten gør at slangerne er anvendelige i mange situationer, hvor traditionelle rør ikke vil kunne anvendes på grund af pladsen og små føringsveje.

Slangerne kan bøjes til følgende radius:
Ø75 mm: 27 cm
Ø90 mm: 30 cm

Fordele

  • Glatte indeni - minimerer modstand og letter rengøringen
  • Forstærket yderside med bølger (STIS > 12,0 kN/m2 iht. EN ISO 9969 SN 12)
  • Lette at gemme i den eksisterende isolering (ingen ekstra isolering)
  • Bøjelig - ikke nødvendigt at købe bøjninger og T-stykker
  • Lyddæmpende - ikke behov for at installere ekstra lyddæmpere mellem hvert rum*

* Dæmpningen af “telefoni” er på mere end 50 dB ved en oktavbånd mellem frekvenz på 1000 Hz.

Testet iht. ISO 3741 og EN ISO9614-1 (HTA Luzern - Prüfbericht Nr: HP-04389)

Hurtig montering
Takket være det unikke og patenterede NilAIR klik-system kan alle slangerne i luftfordelingssystemet monteres uden brug af værktøj. Dette er muligt på grund af det specielle design af tilslutningsstutse, der sidder på fordeler-, udsugnings- og indblæsningsbokse.

Stutsene er konstrueret, så de passer til både Ø75 mm og Ø90 mm fordelerslanger.

Montage af NilAIR slange Ø75 mm
På stutsene sidder en klemmering. Når slangen er skubbet ind og låst fast af modhagerne i stutsen (A), skubbes klemmeringen på plads (B), hvilket sikrer en stabil og tæt samling.

Montage af NilAIR slange Ø90 mm
En siliconefuge lægges inde i stutsen, som slangen skubbes ind i. Slangen låses fast af modhagerne i stutsen, hvilket sikrer en stabil og tæt samling.

Dæksel

Til at blænde stutse, der ikke anvendes i fordelerboksen.

Endvidere kan dækslet anvendes som beskyttelse mod byggestøv og regnvand ved montage på slanger eller fordelerbokse.

Muffe

Bruges til at samle fordelerslangerne med i de tilfælde, hvor der skulle være behov for at forlænge en slange.

Dokumentation
NilAIR brochure/datablad


 

Tryktab pr. meter

 NilAIR slanger

Om Nilan

Boligløsninger

Erhvervsløsninger

 

Forhandler

Find din Nilan Forhandler

Messer


Lillestrøm, Norge
16. - 19. oktober 2019
Nilan A/S · Nilanvej 2 · 8722 Hedensted · Telefon 76752500 · nilan@nilan.dk
Disclaimer
Privatlivs- og cookiepolitik