Erhverv

Fordele
Valg af anlæg
Lavenergi
Lovgivning
Referencer
Support og service
Kontakt en salgskonsulent
Spørgsmål og svar
Lavenergi

Lavenergi- og passivhusbyggeri
Strømforbruget i danske bygninger udgør 40 procent af landets samlede energiforbrug og belaster således klimaet mere end både transport og industri. Heldigvis kan der gøres noget ved problemet. En af løsningerne er at opføre bygninger i lavenergiklassen eller efter passivhusstandarden. Det lave energiforbrug i disse bygninger betyder, at der ikke er behov for et traditionelt varmeanlæg med radiatorer. I stedet bruger man typisk et ventilationsanlæg med varmegenvinding som eneste energikilde evt. kombineret med solvarme, jordvarme el. lign.

Mange fordele ved lavenergi
Ud over et lavere energiforbrug og de store miljøfordele er der en lang række andre fordele ved bygninger opført efter lavenergiklassen og passivhusstandarden bl.a. bedre komfort og et optimalt indeklima. Det skyldes, at der er meget høje krav til tæthed og luftskifte, og at det derfor er nødvendigt at installere et ventilationsanlæg for at sikre indeklimaet i alle former for lavenergi- og passivhusbyggeri.

De forskellige energiklasser
Lavenergiklasse 1 – bruger 50 procent mindre energi end et normalt byggeri
Lavenergiklasse 2 – bruger 25 procent mindre energi end et normalt byggeri
Passivhuse – må max bruge 15 kWh/m2 pr. år til opvarmning

Nilans anlæg til lavenergi- og passivhusbyggeri
Hos Nilan har vi i mange år produceret varmepumper og ventilationsanlæg til passivhuse og lavenergibyggeri i hele verden og er i dag en af verdens førende leverandører på lavenergimarkedet. Vi deltager bl.a. i et stort forskningsprojekt på Aalborg Universitetscenter, der skal undersøge, hvordan det er at bo i et lavenergihus herunder energiforbrug og indeklima og er storleverandør til de mange passivhusbyggerier i Schweiz, Østrig og Tyskland via vores datterselskaber. I tæt dialog med vores kunder udvikler vi anlæg tilpasset den ønskede energiklasse.
Kontakt en af vores salgskonsulenter for yderligere information

NILAN A/S · NILANVEJ 2 · 8722 HEDENSTED · TELEFON 76 75 25 00 · NILAN@NILAN.DK