Om Nilan

Nilan udvikler og producerer energivenlige ventilations- og varmepumpeløsninger af højeste kvalitet, der sikrer et godt indeklima og lavt energiforbrug under hensyntagen til miljøet.

Internationaliseringen af Nilan har været støt stigende siden grundlæggelsen i 1974. Vi er i dag repræsenteret i størstedelen af Europa, og i kraft af anerkendelsen af vores kompetencer og produkter fortsætter ekspansionen.

På forkant med udviklingen

Vores fokus har altid været at være på forkant med den teknologiske udvikling for dermed at kunne producere nogle af de mest energibesparende ventilationsanlæg og varmepumper på markedet.

Nilans første spæde skridt blev da også taget i bestræbelsen på at imødekomme et behov, der opstod på grund af udviklingen inden for byggeri grundet oliekrisen. Krisen betød, at vi begyndte at isolere vores bygninger for at spare energi. Det medførte et behov for løsninger, der kunne sikre et godt og sundt indeklima i de mere tætte bygninger – et behov, som Nilan opfyldte.

Sådan var det dengang, og sådan er det stadig: Vores løsninger er fremtidens løsninger. De reducerer dit energiforbrug og skåner dermed miljøet. Samtidig gør teknologien, de er baseret på, dem til nogle af verdens mest avancerede.

Sund luft – sundt miljø

Nilan sikrer ikke kun et sundt indeklima, men også et sundt miljø. Vi er af den klare holdning, at vi alle må tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne. Samtidig ønsker vi at være frontløber i denne kamp og involverer os ofte i miljødebatten.

At være miljøbevidst er en af grundpillerne i vores eksistensgrundlag. Derfor er ikke kun vores løsninger, men også produktionen, der er miljøvenlig. Det vil sige, at vi bruger miljøvenlige materialer samt fokuserer på genanvendelse og minimering af spild. Derudover bestræber vi os hele tiden på at sikre en endnu bedre energioptimering i udviklingen af vores produkter.

 

Om Nilan

Boligløsninger

Erhvervsløsninger

 

Forhandler

Find din Nilan Forhandler

Messer


Lillestrøm, Norge
18. - 21. oktober 2017

Essen, Tyskland
6. - 9. marts 2018
Nilan A/S · Nilanvej 2 · 8722 Hedensted · Telefon 76752500 · nilan@nilan.dk
Disclaimer
Cookie politik